Biblioteket gir dig ordet

10.09.18
Vi skyder Danmarks Biblioteksuge igang med en afstemning om jeres yndlingsord og en deraf inspireret krydsord.

Lørdag den 8. september er det FN's internationale læsedag, og det bruger Danmarks Biblioteker som afsæt for i hele uge 37 at sætte fokus på læsning med kampagnen ”Biblioteket gir dig ordet”.

Det betyder, at alle Danmarks Biblioteker hele ugen bliver fyldt med ORD på anderledes og kreative måder for at skabe opmærksomhed på, at vores evne til at bruge, forstå og læse ORD er helt afgørende for os som mennesker. 

Fra vi står op til vi går i seng er ORD en helt naturlig og meget nødvendig del af vores liv. Vi bruger ORD til at udtrykke følelser, ønsker, håb og tanker, ligesom vi bruger dem til at stille krav, give kritik og til at komme med indvendinger. ORD bruges i enhver form for social sammenhæng; for at skabe kontakt til andre, når vi leger med børnene, når vi læser og når vi snakker med vennerne. Når vi lever. Men vi tænker ikke altid over det, så derfor skaber vi fokus på ord.

I uge 37 afvikles Danmarks Biblioteksuge, og som optakt har vi opfordret vores lånere til at nominere deres yndlingsord - det samme har biblioteker landet over. Det har udmøntet sig i en liste med disse 9 ord:

ANSTÆNDIG, DVÆLE, HÆSBLÆSENDE, KISSEJAV, KRÆNKELSESPARAT, KÅLHØGEN, LURENDREJER, PYT, TAK

www.danmarksbiblioteker.dk kan alle netop nu være med til at stemme på deres yndlingsord. Når Danmarks Biblioteksuge ’18 nærmer sig slutningen af uge 37, vil Danskernes Yndlingsord blive kåret.

Krydsord

Brug de 9 ord i denne krydsord.